Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)
For at kunne få bevilget tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, skal barnet vurderes at være inden for målgruppen. Til dette arbejder man udfra vejledningen om
Især pkt. 167 - Betydelig og varigt nedsat funktionsevne - er relevant at sætte sig ind i. Her formuleres kriterierne - også for hvornår barnet skal vurderes som om de ikke fik medicin.
Målgruppen for servicelovens § 41 omfatter borgere, der i hjemmet forsørger børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
Børn under medicinsk behandling
Når en kommune skal vurdere, om et barn hører inden for målgruppen til merudgiftsydelsen til børn, skal vurderingen foretages med udgangspunkt i barnets funktionsniveau med medicin, hvis barnet er under medicinsk behandling. Barnets funktionsevne skal dog vurderes uden medicin, hvis ophøret med medicin vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse
Du finder hele vejledningen her
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier
Vejledningen omhandler servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge og deres familier, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt udsatte børn, unge og familier. I vejledningen behandles både reglerne for iværksættelse af hjælp og foranstaltninger på frivilligt grundlag og tvangsmæssige foranstaltninger. Endvidere behandles reglerne om tildeling af handicapkompenserende ydelser til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Du finder vejledningen her
Ankestyrelsen udsender særlige afgørelser som principafgørelser.
En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne og andre myndigheder skal bruge, når de afgør tilsvarende sager.
Ankestyrelsens principafgørelser er altså en rettesnor for senere afgørelser i kommuner og øvrige underindstanser.
Ankestyrelsens principafgørelse 70-17 om merudgifter - transport – bil - driftsudgifter
Afgørelsen siger at:
Kommunen skal efter serviceloven dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (handicap).
Kommunen skal også dække de nødvendige merudgifter, som forældre, der forsørger et barn med et handicap, har.
Borgeren skal selv afholde udgifter, som andre borgere uden et handicap på samme alder og i samme livssituation har. Udgifter herudover kan efter en konkret vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter.
Du kan finde afgørelsen her
Ankestyrelsens principafgørelse 65-10 om Merudgifter - vejledningsforpligtigelse - ansøgningstidspunkt
Resume:
Faderen til en førtidspensionist med infantil autisme og uden sprog søgte på sønnens vegne om dækning af merudgifter. Oplysninger om konkrete udgifter fremført på et handlemøde med repræsentanter fra den kommunale forvaltning flere år tidligere burde have givet kommunen anledning til at vejlede om mulighederne for eventuelt at få støtte efter reglerne i serviceloven om merudgifter. Ansøger skulle stilles, som havde han ansøgt på dette tidspunkt.
Du kan finde afgørelsen her
