Hvert år den 3. weekend i september måned arrangerer GBF en ridelejr
- i 2024 er det 20. - 22. september.
Ridelejren er for børn med gigt i alderen 10+ år. Programmet veksler mellem naturoplevelser på hesteryg, mindre gåture rundt i terrænet samt hygge og samvær med andre jævnaldrende børn med gigt.
Vi skal bo i hytter på Midtjysk Ridecenter, se nærmere på midtjyskridecenter.dk
På Midtjysk Ridecenter er faciliteterne helt i top. Stor ridehal til undervisning, stalde, hyggelig rytterstue og så er der plantage og skov lige i baghaven.
Hestene vi rider på bliver matchet til hvert barn. Hanne fra Midtjysk Ridecenter har stor erfaring med at afholde ridelejre og har til daglig rideskole inkl. handicapridning og ridefysioterapi. Der vil blive lavet små konkurrencer og børnene får lov at strigle og pleje hestene.
Weekenden er med fuld forplejning og der er egenbetaling på 200,- pr. barn. Dette bliver opkrævet med det samme da det er først til mølle princippet.
Har barnet/den unge så svær funktions nedsættelse at en hjælper skal deltage, er der en egenbetaling for hjælperen på 2.500 kr. Sidstnævnte kan søges refunderet gennem kommunen.
Tilmelding til ridelejren er åbnet - Dette vil blive annonceret på vores FB-forum.
Har du/I spørgsmål så kontakt Mette på mette@gbf.dk